CLEMENS BEHR

CLEMENS BEHR

DATO: 26/02/2014 til 18/05/2014

‘Cosy Confusions’
En installation af Clemens Behr
i BOX, LYNfabrikken.

Da Behr mest arbejder stedspecifikt, er forsøget på at smelte et værk sammen med arkitekturen eller et rums visuelle egenskaber et fundament for hans skulpturelle arbejde. I dette tilfælde kan rummets egenskaber fastlægges ved at designe en baggrund på forhånd. Desuden er de, i tråd med konceptet for BOX, bundet til idéen om et tæppedesign.

Et tæppe har de egenskaber, at det oftest bruges indendørs og er et hyggeligt element i boligen. At designe et tæppe behøver ikke bryde med disse forhold, da det bruges et stille, lille og varmt sted. Så designet af et tæppe kunne laves på klassisk vis og give et dekorativt, varmt præg til et interiør.

Med baggrunden på plads kan det skulpturelle værk nu vokse på stedet og tilpasse sig det hyggelige rum. Nogle gange camoufleret som møbler, der ikke fungerer.

Behrs arbejde balancerer på en tynd linje mellem design og billedkunst og handler delvis om kunstværkers funktion, ikke-funktion og pseudofunktion. Som altid er det et spil om tid og indsats med de tilgængelige materialer og deres bedste anvendelse, og installationen i BOX vil blive improviseret og tilpasset de forhold, rummet giver.

De eneste regler i denne semi-performative proces er: værket skal skabe forvirring i optiske lag, smelte baggrund og skulptur sammen og hovedsageligt bestå af hængende moduler, der cirkulerer og skaber et bevægeligt billede ud mod gaden.

—

Clemens Behr er født i 1985 i den tyske by Koblenz. Han er uddannet i grafisk design fra University of Applied Sciences i Dortmund og bor og arbejder nu i Berlin, hvor han også studerer skulptur på UdK Berlin. Hans arbejde kan placeres et sted mellem design og skulptur. Det har også rødder et sted mellem graffiti og street skateboardkultur. Clemens Behrs offentlige værker refererer til en udforskning af byens arkitektur, som rummer hovedtræk fra begge kulturer. Ved at genbruge, indtage eller blot male på en meget legende måde forener Clemens Behr det valgte arbejdsrum med de valgte materialers egenskaber.

Arbejdsprocessen forener oftest en grov skitse og en masse forberedte dele, som til sidst samles til et “færdigt produkt”. Som en simpel collage af papir eller træ skilles andre basale byggematerialer ad og sættes derefter sammen igen til oftest abstrakte værker, der minder om tredimensionelle malerier eller ligefrem kompositioner i rummet. De fleste værker er in situ-installationer, der beskriver et givet rum på en dekonstruktiv måde. Enkelte arkitektoniske dele, former, farver og overflader løsrives og samles igen. Det meste af tiden foregår processen ret intuitivt og involverer beskuere og deltagere.. De fleste installationer varer ikke mere end et par uger, nogle gange dage eller endda timer. Indtil nu er dokumentationen af hans arbejde en central del af produktet, hvorved oplevelsen af et voluminøst værk krystalliseres i en kubistisk og flad komposition af en baggrund og et skabt værk, hvis lag hele tiden smelter sammen.

www.clemensbehr.com

lynfabrikken.dk/clemens-behr23 billeder