
LYNfabrikken startede sin foredragsrække “LYNtalks” i 2004. Formålet er at inspirere vores brugere gennem erfaringer, idéer og ambitioner fra kreative mennesker, der har en anderledes tilgang til design eller har opnået noget særligt gennem deres arbejde med design i ordets bredeste forstand.
Gennem årene har vi haft nogle af de mest bemærkelsesværdige nationale og internationale designere, arkitekter og kunstnere til at dele deres historier på LYNfabrikken. En meget vigtig del af konceptet er, at alle oplæg også er tilgængelige som videopodcast i fuld længde, hvilket giver os mulighed for at sprede inspirationen endnu længere ud.
Vi tror på, at det at lytte til andre dele deres historie, deres proces, fiaskoer og succeser kan inspirere dig uanset det konkrete emne. En opfattelse, vi får bekræftet, hver gang en ny oplægsholder indtager scenen i vores café.
Tryk play nedenfor og vælg ‘lectures’ for at se vores spændende arkiv af LYNtalks – timevis af inspiration venter dig!
Hold øje med vores kalender for kommende LYNtalks.
lyntalks-lectures_01.jpg
lyntalks-lectures_02.jpg
lyntalks-lectures_03.jpg
lyntalks-lectures_04.jpg
lyntalks-lectures_05.jpg
