
STINE BIDSTRUP
DATO: 29/06/2012 til 26/08/2012
“Rupert’s Chaos” består af hundredvis af glasdråber og kruseduller, der hænger fra BOX’ loft i hver deres tråd.
Sammen danner de en imponerende struktur. Gennemsigtig og sart, men på samme tid massiv og dynamisk. Sammen med det specialdesignede tæppe, der efterligner glassets former og skygger, og Stines dygtige sammenstilling af teknik, kompleks teori og kunstnerisk sans bliver udstillingen et poetisk lysspektakel.
Stine Bidstrup
Stine Bidstrup er en dansk glaskunstner, der har en helt særlig evne til at manipulere både sit håndværk og sit materiale på en måde, der udfordrer og udvider glassets potentiale som medie i samtidskunsten. Det overordnede princip i hendes arbejde er at se glasset som en linse eller membran med optiske egenskaber, som hun kan bruge til at fokusere, forvrænge, forstørre, spejle og forvandle det, der opfattes gennem linsen. Og i lige så høj grad selve oplevelsen af at opfatte.
stine-bidstrup_01.jpg
stine-bidstrup_02.jpg
stine-bidstrup_03.jpg
stine-bidstrup_04.jpg
stine-bidstrup_05.jpg
